Velkommen til Østergaards Hotel

Østergaards Hotel består af 80 værelser - alle med bad/toilet, hårtørrer, tv og gratis trådløst netværk. Hotellet har egen a la carte restaurant, motionsrum m.m., samt lobby med sofaarrangement. For børnene er der legerum og bordtennis.

Herning og omegn

Er du museumsinteresseret, er der masser af den slags muligheder i Herning. Museum Midtjylland består bl.a. af museumsafdelingerne Herning Museum, Textilforum og Herregården Herningholm med Blichermuseet.

I Herning finder du også kunstmuseerne HEART - Herning Museum of Contemporary Art og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, som ligger næsten dør om dør med hinanden. Ikke langt derfra er Ingvar Cronhammers kæmpeskulptur Elia.

Endelig er der også Danmarks Fotomuseum, der på flere etager fortæller om fotografiets og fotoapparatets historie og har årlige udstillinger med aktuelle temaer eller kunstnere.